Nuets Visdom
Spirituel vejledning, klarsyn, samtale, zoneterapi, energi- og kropsarbejde
Nogen gange er det svært at være menneske. Sådan er det for os allesammen. Vi har alle en krop, et sind og en sjæl, der ved fælles hjælp skal finde vej i en tumultarisk verden. Det er bestemt ikke altid lige til. Nogen gange har vi brug et fingerpeg, en indsigt eller hjælp til at se tingene fra et nyt perspektiv. Ingen går vejen alene, vi har brug for hinanden.
Nuets visdom er unikke sessioner, for dig som ind i mellem har svært ved at finde vej. Som måske har ondt i krop og følelser, er forvirret og ked af det eller føler sig alene og måske uden formål. For dig som er søgende, og sanser stærkere. Eller for dig som bare et øjeblik har brug for at blive set.
Nuets visdom er sessioner med clairvoyance, energihealing, samtale og zoneterapi.
Sessionerne kan indeholde:
Samtale: Du kan udtrykke dig i et trygt, åbent og fortroligt rum
Klarsyn: Du bliver set fra et andet perspektiv, et dybere niveau og får indsigt i hvem du er, hvorfor du er her og hvad du har med og hvor du skal hen.
Zoneterapi: Din krop og dit sind får mulighed for at blive afbalanceret, afspændt, udrenset og genopbygget.
Energihealing: Din energi bliver inviteret til at transformere, heale, og løft sig i og igennem flere lag
Fire behandlinger i ét, med unikke sessionerne skræddersyet i nuet præcis til dig og dine oplevelser.
Du bliver bevidst om dig selv og din unikke virkelighed på et dybere niveau og i flere lag. Du vil få kontakt til din egen intuition, dine egne vejledere, og komme til at se dig selv og verden med nye øjne, som vil kunne hjælpe dig til et liv i større glæde, forundring og tilpashed både i krop, sind og ånd.
Sådanne sessioner kan være til glæde for dig som er søgende, nysgerrig, eller hvis du døjer med følelsesmæssige problematikker som angst, bekymring, modløshed, depression. Du kan også have glæde af sessionerne hvis du har kropslige symptomer som er svære at forstå eller løse, lige som forvirring i forhold til relationer, livsvej, formål eller andre eksistencielle temaer. Måske har du bare brug for at finde støtte og vejledning eller måske ønsker du at opleve livet fra et andet perspektiv og søge information om energier og det nye løft i den jordiske bevidsthed. Måske har du brug for at blive klogere på det du selv mærker og sanser omkring dig, som måske ikke alene er jordisk.
Sessionerne har karakter af psykoterapi/kropsterapi, med clarivoyance og energihealing og zoneterapi som omdrejningspunkt. De kan indeholde både klarsyn/clairvoyance, zoneterapi, energihealing, samtale, guidede meditationer, øreakupunktur, let massage, oftes i kombination med hinanden. Den behandling du kommer til at opleve er skræddersyet til dig, ud fra hvad der vil give dig allermest, netop hvor du er mest modtagelig i øjeblikket. Nuets visdom er unikke sessioner for dig og det som ligger klar til dig lige nu, i øjeblikket, hvor vi tillader visdommen fra inspiration, frihed, kreativitet, åbenhed og leg at flyde frit i nuet.

